Arkivskaber:
Statens Luftfartsvæsen
 
FraTilOfficielle navne
19842010Statens Luftfartsvæsen
19471984Direktoratet for Statens Luftfartsvæsen
19381947Direktøren for Luftfartsvæsenet
19371938Statens Kommitterede i Luftfartssager
19261936Luftfartsrådet
19181926Luftfartskommissionen
 
FraTilForkortelser
19842010SLV


Arkivnummer:  1411   vis infotekst

Arkivinstitution: Rigsarkivet, København

Bemærkninger:
Fristforlængelse ihht Arkivlovens §27, stk1, pkt 6, meddelt 20. september 2010, jf. jnr. 2010-011109. Statens Luftfartsvæsen blev 1.11.2010 lagt sammen med Trafikstyrelsen. Den nye styrelse har navnet Trafikstyrelsen. Flyvning hørte oprindeligt under Justitsministeriet i analogi med automobilkørsel, men da der første gang skulle lovgives om flyvning, blev forslaget fremsat af ministeren for offentlige arbejder og gennemførtes som lov 558 af 4.10. 1919 om benyttelse af luftfartøjer. If. lovens § 4 skulle ministeren for offentlige arbejder nedsætte en stående kommission til at bistå ministeriet ved behandling af spørgsmål vedr. lovens gennemførelse. Kommissionen, kaldet Luftfartskommissionen, nedsattes den 7.10.1919. Endvidere oprettedes i 1921 Delegationen Angående Afslutning af Luftfartsoverenskomster med Udlandet (Luftfartsdelegationen) og i 1924 Udvalget Angående Luftfartshavnen på Amager ( Luftfartshavneudvalget). Samtidig etableredes et materiel- og flyvetilsyn bestående af en Tilsynsførende med Materiellet og en Tilsynsførende med Flyvningen, som til dagligt blev kaldt Luftfartstilsynet (officiel betegnelse 1937). To officerer fra henholdsvis Hærens Flyveskole og Marinens Flyvebådsstation virkede som tekniske konsulenter i luftfartsspørgsmål. I 1926 ophævedes Luftfartskommissionen. I stedet nedsatte ministeren for offentlige arbejder ved skr. af 28.6.1926 Luftfartsrådet, som fik til opgave at administrere lufthavnen ved Kastrup, at føre det i luftfartsloven (lov 175 af 1.5.1923, jf. lovbek. 251 af 6.8. 1937, lovbek. 381 af 10.6.1969 og lovbek. 408 af 11.9.1985) mv. foreskrevne tilsyn med luftfarten, at føre tilsyn med såvel det statssubventionerede luftfartsselskab som de udenlandske luftfartsselskaber og efter min.s begæring at afgive erklæringer i luftfartsspørgsmål. Luftfartstilsynet henlagdes under Luftfartsrådet, men arbejdede i praksis under eget ansvar. Endvidere sorterede Luftfartshavneudvalget (ophævet 1928), Luftfartsdelegationen (ophævet 1930) og en Regnskabsafdeling under Luftfartsrådet. Luftfartsrådet havde 10 medlemmer, hvoraf 4 dannede et forretningsudvalg. De daglige forretninger varetoges af rådets formand og sekretær, begge på deltid. Luftfartens stærke udvikling i 1930erne skabte behov for en direktoratsordning. Fra 1.1.1937 oprettedes en stilling som Statens Kommitterede i Luftfartssager. Under denne henlagdes en del af Departementets forretninger samt den administrative del af Luftfartsrådets virksomhed, herunder administrationen af Statslufthavnen i Kastrup, Luftfartstilsynet og det internationale luftfartssamarbejde. Luftfartsrådet omdannedes til et rent rådgivende organ, men som sådan kom det aldrig i funktion, og i 1940 ophævedes det. På normeringsloven for 1938/39 oprettedes en stilling som direktør for luftfartsvæsenet, fra 1947 benævnt Direktoratet for Statens Luftfartsvæsen. Direktoratets organisation gennemførtes administrativt alene med hjemmel i normeringslove og finanslove. Det struktureredes med følgende organer: Flyveledelsen, Flyvevejrtjenesten, Flyveradiotjenesten, Luftfartstilsynet, Regnskabstjenesten og statens lufthavne (Ålborg, Odense, Rønne, Vagar på Færøerne og indtil 1972 Københavns Lufthavn). Ved lov 517 af 23.12.1970 oprettedes Københavns Lufthavns væsen som en statsvirksomhed med den opgave at anlægge, udbygge og drive lufthavne i den storkøbenhavnske region. Administrationen af disse hørte således ikke længere under Direktoratet for Statens Luftfartsvæsen. I 1982-83 gennemførtes en større omstrukturering af Direktoratet, så det foruden direktionssekretariat, Planlægningssektion og Personalesektion kom til at bestå af Administrationsafdeling, Luftfartstilsynet og Luftfartstjenesten (herunder Lufthavnstjenesten, Flyveledertjenesten, Flyveradiotjenesten, Flyvevejrtjenesten og Teleteknisk Tjeneste). Om arkivet Arkivdannelsen omfattede oprindeligt 2 korrespondancejournaler: Administrativ Journal (Luftfartsrådet 1921-37, Statens Kommitterede 1937-38, Direktøren/ Direktoratet 1938-51) og Teknisk Journal (Materieltilsynet 1926-34, Flyvetilsyn 1931-34, Luftfartstilsyn 1936-46). I 1951 deltes Administrativ Journal i 3 journalrækker, og i 1953 udskiltes personalesagerne i en selvstændig række. Teknisk Journal deltes i 1947 i Certifikatsjournal og Luftfartøjsjournal. I 1977 fik Direktoratet fælles journalsystem, som dog ikke med det samme fik tilslutning fra alle afdelinger. Endnu i 1982 havde således Luftdygtighedskontoret, Teleteknisk Tjeneste, ICAO-kontoret, Certifikatkontoret, Flyvevejrtjenesten og Havnekontoret egne journaler. I 1989 fik Direktoratet fælles edb-journalsystem.

Arkivserier:   vis arkivserier


Fra vis infotekst Til Arkivskabere internt underordnet vis infotekst
1926    Certifikatkontoret
1980    Flyveledelsen København
1926  1954  Flyvetilsynet
1929    Luftdygtighedskontoret
1921  1959  Luftfartøjsregistret
1926  1936  Materieltilsynet
1938    Personalekontoret
1949    Radioingeniørtjenesten
1937    Statens Luftfartstilsyn
1928  2001  Teleteknisk Tjeneste