Arkivskaber:
By- og Boligministeriet
 
FraTilOfficielle navne
19982001By- og Boligministeriet
19981998Bolig- og Byministeriet
19551998Boligministeriet
19501955Indenrigs- og Boligministeriet
19491950Arbejds- og Boligministeriet
19471949Ministeriet for Byggeri og Boligvæsen
19471947Ministeriet for Byggeri og Sundhedsvæsen
 
FraTilKaldenavne
19472001Boligministeriet


Arkivnummer:  0026   vis infotekst

Arkivinstitution: Rigsarkivet, København

Bemærkninger:
Min. for Byggeri- og Boligvæsen, fra begyndelsen almindeligt kaldet Boligministeriet, oprettedes ved kgl. res. af 13.11.1947 som Ministerium for Byggeri og Sundhedsvæsen, men blev allerede ved bek. 491 af 23.11.1947 ombenævnt til Ministeriet for Byggeri og Boligvæsen. Hertil henlagdes fra Indenrigsmin.: Statens Bygningsdirektorat, Statens Byggeforskningsinstitut, huslejesager, boliganvisning og sundhedsvedtægtsbestemmelser om bygge- og boligforhold, fra Handelsmin.: Visse sager vedr. fordeling og produktion af materialer til byggeri, fra Landbrugsmin.: Lovgivningen om opførelse og udleje af arbejderboliger på landet og fra Socialmin.: Flygtningeadministrationen. Fra 1949 til 1955 var Boligmin. forenet med andre ministerier, 1949-50 i Arbejds- og Boligmin. (kgl. res. af 23.11.1949) og 1950-55 i Indenrigs- og Boligmin. (bek. 252 af 12.09.1955), men det vedblev at eksistere som selvstændig administrativ enhed under navn af Boligdepartementet. Følgende sagområder er i tidens løb overført til eller afgivet fra Boligmin.: Fra Indenrigsmin. henlagdes ved bek. 241 af 28.09.1949 realkreditforhold, fra Undervisningsmin. henlagdes ved bek. 421 af 29.09.1970 kollegielovens administration, og fra Finansmin. henlagdes ved bek. 473 af 04.12.1970 Vestenceintens administration. Ved oprettelsen af Miljømin., jf. bek. 540 af 05.10.1973, afgav Boligmin. sagerne vedr. byplanlov, lovene om lands- og regionplaner, by- og landzoner, sommerhuse, campering, erhvervelse af fast ejendom til fritidsformål, Statens Bygge- og Boligfond samt den generelle bebyggelsesregulering i henhold til byggelovene og administrationen af Vestenceinten, endvidere Den Komitterede i Byplansager, Landsplanudvalgets Sekretariat, Planlægningsudvalget for Køge Bugt Området, byudviklingsudvalg, vurderingskommissioner, taksationskommissioner og Byplannævnet. Fra Socialmin. henlagdes ved bek. 566 af 28.12.1979 sager vedr. boligydelse til pensionister, fra Miljømin. henlagdes ved bek. 210 af 06.05.1982 Statens Bygge- og Boligfond, fra Min. for Offentlige Arbejder henlagdes ved Statsmin.s skr. af 18.04.1984 voldgiftsnævn for bygge- og anlægsvirksomhed, fra Finansmin. henlagdes ved bek. 753 af 08.10.1986 sager vedr. boligsparekontrakter, og ved kgl. res. af 10.09.1987 henlagdes fra Landbrugsmin. Matrikeldirektoratet og fra Forsvarsmin. "Søkortarkivet" og Geodætisk Institut, jf. Kort og Matrikelstyrelsen s. 1874. Ved bek. 308 af 01.05.1989 henlagdes fra Trafikmin. sager vedr. gasinstallationer, installationer vedr. vand- og afløbsledninger og lovene vedr. elektriske stærkstrømsanlæg og elektroinstallationer samt Dansk Gasmaterielprøvning, Danmarks Elektriske Materielkontrol og Elektricitetsrådet. Ved bek. 309 af samme dato henlagdes fra Miljømin. sager vedr. bebyggelsesregulering i henhold til kommuneplanlovens kap. 6. Boligm. organiseredes i første omgang i et departement med 4 kontorer samt Statens Bygningsdirektorat med 2 kontorer. Statens Bygningsdirek. var oprettet 01.04.1943 med hjemmel i lov 294 af 06.07.1942 om statens bygningsvæsen og blev organiseret som en afdeling i Indenrigsmin. Det fik overdraget den ministerielle behandling af sagområderne: Bygnings- og havesager (BJ-sager, begyndt 1849), boligsager (statsstøtte til boligbyggeri, begyndt 1918) og byggesager (bygnings- og byplanlovgivningen, begyndt 1927). Opførelse og vedligeholdelse af statsbygninger henhørte under direktoratet med undtagelse af Krigs- og Marineministeriernes, Statsbanernes og Post- og Telegrafvæsenets bygningstjenester. Bygningsdirektoratet bibeholdtes som en særlig afdeling i Boligmin., indtil stillingen som bygningsdirektør blev ledig i 1952. Direktoratet blev derpå ophævet ved lov 117 af 31.03.1952. Herefter bestod Boligmin. af 1.- 6. Kt., samt Arkitektafdelingerne A og B. Til Boligmin. var yderligere knyttet Boligmin.s/Statens Kommitterede i Byplansager (s.1623). I 1960 oprettedes et 7. Kontor ved udskillelse af sager fra 1., 2. og 5. Kt. I 1962 oprettedes en stilling som afdelingsarkitekt for byggetekniske forskrifter, fra 1971 betegnet som Arkitektafdeling C. I 1966 oprettedes en Teknisk Afd. direkte under chefarkitekten. 01.05.1967 oprettedes et Sekretariatskontor og senere samme år deltes 2. Kontor i 2. Kontor A og 2. Kontor B. Bortset fra Sekretariatskontoret samt 4. Kontor for så vidt angik administrationen af bygnings- og havesager, var kontorerne fordelt på en Boligafdeling og en Planafdeling. Ved lov 228 af 19.05.1971 udlagdes gennemførelsen af statsbyggeri til de ansvarlige fagministerier, idet Boligmin. fastsatte reglerne, jf. cirk.124 af 24.06.1974 og 165 af 01.11.1989. Boligmin. kunne overlade byggeopgaver under ministerier uden egne byggeadministrationer til byggeadministrationer under Undervisningsmin., Forsvaret, Københavns Lufthavn, Post- og Telegrafvæsenet, Statsbanerne og Boligmin.s Ejendomsdirektoratm.m. I 1979 ændredes Boligministeriets organisation. Dele af departementets sagsområder blev overført til to nyoprettede styrelser, Boligstyrelsen (prov. 1894) og Byggestyrelsen (prov. 1893). Efter organisationsændringen var der en række tiltag for at indføre en enhedsjournalplan i departementet i stedet for de kontor og/eller sagopdelte journaler, som både departementet og de to styrelser fortsatte med. Den første enhedsjournalplan betegnes journalperioden 1979-84, men dækker reelt kun 1. og 2. kontor for året 1984. Journalperioden 1984-89 omfattede 1., 2. og 6. kontor samt fra 1986 også 3. kontor, mens 4. og 5. kontor fortsatte med egen journalplan. 1. 1. 1990 blev Bolig- og Byggestyrelsen lagt sammen til Bygge- og Boligstyrelsen (prov. 2556). Samtidig tog hele departementet en revideret enhedsjournalplan for perioden 1990-94 i brug, som kun kom til at dække 1990. I 1991 indførtes en fælles journalplan samt elektronisk journalisering i både deparementet og styrelsen. 1. 9. 1997 blev Bygge- og Boligstyrelsen nedlagt og hovedparten af ressortområdet lagt under departementet, som herefter bestod af 11. kontorer. By- og Boligministeriet blev nedlagt d. 27. 11. 2001 og ressortområdet fordelt på Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Energistyrelsen, Ministeriet for Flygtningen, Indvandrere og Integration, Finansministeriet, Miljøministeriet og Socialministeriet. For yderligere oplysninger om ressort, se de enkelte kontorer. På grund af denne ekstremt segmenterede ressortdeling blev ministeriets journalsager splittet ad i flere rækker baseret på. hvem der overtog de specifikke sager. Journalsagerne 1996-2006 er derfor afleveret fra flere forskellige efterfølgermyndigheder, og det vil være nødvendigt for arkivbrugeren at kigge samtlige rækker af journalsager igennem for at finde en given sag. Yderligere er journalsagerne opdelt i B- og D-sager. Dette skyldes at Boligministeriet oprindeligt havde fællesjournalsystem med Bygge- og Boligstyrelsen, hvor D-sager var departementets, mens B-sager var styrelsens. I 1997 blev Bygge- og Boligstyrelsen dog nedlagt og dets kontorer optaget i departementet, men opdelingen af journalsagerne fortsattes, hvor B-sagerne nu mere defineredes som den konkrete sagsbehandling, mens D-sagerne var det principielle og overordnede niveau.

Arkivserier:   vis arkivserier


Fra vis infotekst Til Arkivskabere internt underordnet vis infotekst
1979  2001  1. Kontor
1947  1978  1. Kontor
1997  2001  10. Kontor
1979  2001  2. Kontor
1947  1967  2. Kontor
1967  1973  2. Kontor A
1967  1973  2. Kontor B
1947  1978  3. Kontor
1979  2001  3. Kontor
1979  2001  4. Kontor
1947  1972  4. Kontor
1979  2001  5. Kontor
1952  1979  5. Kontor
1985  1994  6. Kontor
1994  1997  6. Kontor
1997  2001  6. Kontor
1952  1973  6. kontor
1960  1978  7. Ekspeditionskontor
1949  1950  Arbejdsdepartementet
1962  1986  Arkitekt Kai Christensen
1952  1979  Arkitektafdeling A
1952  1979  Arkitektafdeling B
1962  1979  Arkitektafdeling C
1968  1971  Boligminister Aage Hastrup
1988  1990  Boligminister Agnete Laustsen
1960  1964  Boligminister Carl P. Jensen
1978  1982  Boligminister Erling Olsen
1993  1994  Boligminister Flemming Kofod-Svendsen
1986  1988  Boligminister Flemming Kofod-Svendsen
1971  1977  Boligminister Helge Nielsen
1957  1960  Boligminister Kaj Bundvad
1982  1986  Boligminister Niels Bollmann
1994  1998  Boligminister Ole Løvig Simonsen
1977  1978  Boligminister Ove Hove
1990  1993  Boligminister Svend Erik Hovmand
1947  2001  Boligministerens Sekretariat
1972  1979  Boligministeriets Godkendelsessekretariat for Vand- og Afløbsmateriel
1997    Boligministeriets Godkendelsessekretariat for Vand- og Afløbsmateriel
1975  1979  Byggesekretariatet
1991  1997  Den kommitterede i samordning og EDB
1978  1978  Energikontoret
1950  1953  Indenrigs- og boligminister Aksel Møller
1949  1957  Indenrigs- og boligminister Johannes Kjærbøl
1943  1972  Inspektoratet for De Kongelige Haver
1998  2000  Jytte Andersen, ministerarkiv
1953  1960  Larsen, Richard Thomas, fuldmægtig
1999  2001  Ligestillingsafdelingen
1961  1994  Marius Kjeldsen, Embedsmandsarkiv
1949  1950  Revisionsafdeling
1950  2001  Samarbejdsudvalget
1967  1978  Sekretariatskontoret
1947  1952  Statens Bygningsdirektorat
1957  1979  Statsbyggekontoret
1986  1987  Thor Pedersen, minister
1958  1973  Vagn Rud Nielsen


Fra vis infotekst Til Arkivskabere nedsat af vis infotekst
1959  1962  Administrationsudvalget af 02.09.1959 vedrørende Brede-anlægget
1972  1974  Arbejdsgruppen af 24.04.1972 til Behandling af det Direkte Placeringsmæssige Spørgsmål ved Etablering af Atomkraftværker
1972  1972  Arbejdsgruppen om bygningsinspektørordningen
1962  1967  Byggeudvalg til udvidelse af ministeriebygningerne i Slotsholmsgade
1967  1970  Byggeudvalget af 20.11.1967 vedrørende Opførelse af en Kontorbygning på Bryghusgrunden
1964  1973  Byggeudvalget vedrørende Restaurering af Koldinghus
1961  1966  Byggeudvalget vedrørende Slotsholmen af 10.03.1961
1957  1961  Bygningsreglementudvalget
1970  1977  Kollegierådet
1950  1955  Kommissionen af 04.12.1950 angående Samfærdselsforholdene i Hovedstadsområdet
1953  1960  Kommissionen vedrørende revision af Boligtilsynsloven
1947  1970  Marketenderiudvalget af 06.12.1944
1976  1977  Obligationsudvalget
1966  1970  Realkreditkommissionen
1961  1964  Sanitærteknisk udvalg af 25.03.1961
1962  1965  Statens Bygnings- og Kontorudvalg for Hovedstadsområdet
1964  1967  Udvalg af 25.06.1964 angående den Bolig- og Byggetekniske målsætning
1963  1965  Udvalg om planlægningsloven af 1963
1950  1953  Udvalget af 06.10.1950 vedrørende Lejeforhold, Boliganvisning og Statens Støtte til Boligbyggeriet
1959  1961  Udvalget af 26.05.1959 vedrørende Sønderborg Slot
1947  1970  Udvalget angående Herregården Spøttrups restaurering og anvendelse
1947  1970  Udvalget angående Kronborgs Istandsættelse og Fremtidige Anvendelse
1966  1976  Udvalget om Teknikerregler
1962  1965  Udvalget vedr. lovgivning om erhvervelse af fast ejendom
1961  1962  Udvalget vedr. Marienborg
1949  1961  Udvalget vedrørende Fordeling af Lokaler i Ministeriebygningerne af 23.12.1949
1961  1963  Udvalget vedrørende Købstadshypotekforeningsloven
1952  1960  Udvalget vedrørende Standardisering af Kontormøbler m.v. til Brug i Statens Tjeneste af 26.06.1952